Guds Søn har gjort mig fri
Fra Satans Tyranni,
Fra Syndestand, fra Lovens Band,
Fra Dødens Skræk og Helvedbrand.
Min Goel lagde sig
Imellem Gud og mig,
Sig undergav min Syndestraf,
til Marter, Død og Grav.
Det var den Kjærlighed til mig
Som er så ubegribelig,
Så god imod
En Ond fra Top til Rod;
Der ingen Ting var til Behag,
Undtagen den forbudne Smag,
Med Mund og Hånd,
Ja Sjæl og Ånd
I Fjendens Lænkebånd.
Nu er jeg Gud i Vold,
Trods Slangen Tusindfold!
Lad ham kun stå og se mig gå
Med Friheds Purpur-Klædning på.
Hvad gjør det godt i Bryst,
At følge Jesu Røst,
På Sandheds Sti alt Ondt forbi,
Til Himlens Sorgenfri!
Lad Verden sig ei bilde ind
Endnu engang at få mig blind,
Nej, nej, den Vej
Til Pølen går jeg ej.
Nej, jeg er kjøpt for dyre til
At prøve Syndens Lykkespil;
Jeg blæser ad den Lokkemad
Og ser til Himlen glad.
Nu er jeg Gud I Vold.
Mit Hjerte i mig ler,
Når jeg min Grav beser,
Ei Blomsterdal, Ei Fyrstesal
Så tryg en Seng mig vise skal.
Min Død er Færgemand
Til Livets faste Land,
Gud Zebaot, hans eget Slot,
Ja! det er evig godt.
Er Vinden her skjønt tidt imod,
At spæge lidt det kåde Blod,
Al Kur er sur
For mennesklig Natur;
Den gjør dog let som Rå og Hind
Det derudi forsøgte Sind,
Ja, Korsets Hegn er just det Tegn
Til Friheds rette Egn.
Guds Søn har gjort mig fri!
|
Mind Jeesus vabastas
Saatana türanniast.
Patt,tüli maised köidikud,
surm,põrguvald on võidetud.
Mu Päästja oli see,
kes tasus süü mu eest
ning minu patud lunastas
Ta surmapiinaga.
Ta armuga, mis lõputa
mind Isaga ju lepitas.
Mind, inimest,
kes paha läbinist';
kel mõttes pole miskit muud,
kui maitsta vilja keelatut.
Ei käsi, keel,
ei mõte, meel
saa jagu vaenlasest.
On Jumal minuga,
võidetud madu saab!
Jääb maha ta,kui vabana
ma lahkun purpurmantliga.
Mu süda hõiskab nüüd,
sest kostab Jeesu hüüd.
Ta rada sile, tasane,
viib üles taevasse!
Kui kuri ilm ka oletab,
et edasi mind pimestab.
Ei iial teelt
selt kaldu kõrvale!
Mind liialt kallilt osteti,
et mängiks patu loteriid!
Kõik ahvatlused kadugu,
ma taeva valinud.
On Jumal minuga.
Ma rahu,rõõmuga
end surmaks valmistan.
Ei paku aset pehmemat
mul lillesülem, vürstihaud.
On surm vaid parvemees,
kes taevalossi teel;
Issanda lossis elame
me armus igavest'.
Seal puhub külm ja tugev tuul,
mis puhastab mu olemust;
saab ravitud
mu patune natuur.
Nii kiiresti kui pagev hirv
must eemaldub mu maine hirm.
Ma Sinu - rist mul näitab teed
Issanda nurmele!
Mind Jeesus vabastas!
|
|